Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Sommer i Kvitfjell

Beliggende i et fantastisk naturområde, kan Kvitfjell byde på masser af aktiviteter for enhver smag – bl.a. vandre-, kano- og cykelture, rafting, fiskeri og en dukkert i det klareste badevand.

Find pris og bestil

Book sommerferie med ophold i Kvitfjell

Her kan du booke hotel, hytte eller lejlighed i Kvitfjell. Venligst bemærk, at overfarten købes separat.





Sommer i Norge

Der er fuld ferie-valuta for pengene i Kvitfjell

Her er masser at vælge i mellem: eventyr- og nationalparker for både store og små, Hafjell Bikepark, seværdigheder som fx Oktagonen i Harpefoss, betagende cykelruter – med eller uden guide, rafting i Sjoa-elven og kano-udlejning i Ringebu. Er I til ren afslapning er der også rig mulighed for at fiske og bade.

Storslået natur – og masser at opleve i den!

Kvitfjellet ligger 40 minutters kørsel nord fra Lillehammer. Fjeldet er 1044 meter højt, og der er en fantastisk udsigt fra toppen ud over hele fjeldet. Om sommeren bliver der overalt på fjeldet og i omegnen opsat pæle, som I kan hygge jer med at finde – den såkaldte stolpejagt – og registrere på den tilhørende app. 


Smukke ture i pedalerne

Uanset om I vil have action eller afslapning, kan I få præcis den cykeltur, I ønsker jer. Med eller uden guide. Det eneste, der er ens på alle ruter, er den smukke natur. Og der er masser af ruter at vælge mellem – med forskellige distancer, stigninger og sværhedsgrader. El-cykler? Ja, I kan skam også leje el-cykler. 


Franske og italienske restauranter, ja tak… men en norsk?!!

Jo, den er god nok: I må endelig ikke snyde jer selv for at opleve den populære restaurant, Tyrihanstunet. Beliggende på Kvitfjell i charmerende bjælkehytter bliver det ikke mere norsk. Menuen er desuden altid sammensat af gode, lokale råvarer. Tyrihanstunet har kun åbent om sommeren. 

Masser af parker med masser af oplevelser

Der er både de to store nationalparker Rondane og Jotunheimen og Hunderfossen Eventyrpark. Sidstnævnte ligger kun 40 minutters kørsel fra Kvitfjell og kan byde på mere end 60 attraktioner og seværdigheder. Bl.a. er der et vandland for både store og små. Det er en god idé at købe billetter i god tid, da de godt kan blive udsolgt i højsæsonen.

Hvis der skal være lidt gang i den

Sjoa er kendt som Norges bedste raftingelv. Ja, faktisk som én af verdens bedste. Men Sjoa er også fantastisk til andre aktiviteter som fx canyoning – en blanding af klatring, spring og svømning – og ture på riverboard – i våddragt, svømmefødder og hjelm. Det er dog bedst at vente lidt med at tage de helt små børn med.

Ofte stillede spørgsmål

Er jeg sikret plads på skibet?
Nej, men hvis du bestiller i god tid, har vi normalt ledige pladser. Køb overfarten her.

Hvorfor kan jeg kun bestille overnatning?
Vi arbejder i øjeblikket på at lancere en helt ny bookingløsning med et større udvalg af overnatningssteder. Det vil i den mellemliggende periode ikke være muligt at booke en overfart og overnatning som en pakke på denne destination. Hver del skal bestilles separat.

Hvordan booker jeg overfarten?
Klik her for at købe overfarten efter booking af overnatningssted. Vælg om du skal rejse til Larvik eller Kristiansand.