Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Din rejse

Køb og ændring af billetter

Her finder du information om hvordan du køber, ændrer eller annullerer din rejse.

Priser

Alle vores priser er dynamiske og styres af efterspørgsel og ledig kapacitet. Dette betyder at priserne kan variere fra dag til dag.

Betaling af rejsen

Bestillingen er bindende for den rejsende, når reservationen er foretaget.  Alle bookinger via internettet skal betales med kort. Betaling sker i sidste trin af booking flowet, efter du har indtastet dine personlige oplysninger. Hvis der skal betales depositum, kan du vælge, om du vil betale depositum eller rejsens fulde beløb.

Depositum udgør 10 % af bookingværdien på Flex-billetter og pakkerejser, hvis rejsen koster mere end 2.000 NOK og der samtidigt er mere end 50 dage til afrejse. Ellers betales rejsen fulde beløb.

Når betalingen er registreret, modtager du en betalingsbekræftelse pr. e-mailadresse. Dette er din e-billet med oversigt over din rejse.

Hvis du har betalt depositum, vil betalingsoplysningerne for det resterende beløb fremgå på din e-billet. Såfremt depositum ikke er betalt inden fristen, har Color Line ret til at annullere bookingen og sælge rejsen til anden side. Ønsker du at betale det resterende beløb med kreditkort, skal du kontakte os pr. telefon.

Vær opmærksom på, at der for grupperejser gælder egne bestemmelser for depositum (se Rejsebestemmelser for grupper)

 

Fra og med mandag d. 8. December 2014 anvendes 3D Secure i forbindelse med online-betalinger på colorline.dk for at øge din sikkerhed i forbindelse med kortbetalinger i vores bookingsystem.

 

3D Secure benytter standarder som Verified by Visa og MasterCard Secure Code, og anvendes allerede i en lang række danske og internationale webbutikker. Når du betaler ved hjælp af 3D Secure vil du modtage en sms med en engangskode, som udgør et ekstra lag sikkerhed i tillæg til kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre.

 

For dig som kunde betyder det, at du vil blive bedt om at knytte et mobiltelefonnummer til dit internationale betalingskort, første gang du betaler ved hjælp af 3D Secure. Du tilmelder dig ordningen ved hjælp af NemID, og det kan gøres enten i forbindelse med din første 3D Secure-betaling på colorline.dk eller på nets.dk eller din banks hjemmeside.

 

Du skal være opmærksom på, at du kun kan tilmelde dig fra en PC eller Mac, da NemID-tilmelding ikke fungerer på tablets eller smartphones. Når du er tilmeldt, kan du naturligvis bestille din rejse på colorline.dk via tablets og smartphones, præcis som du plejer.

 

De oplysninger, du indtaster via 3D secure, udveksles kun mellem dig og din bank, og Color Line kan hverken se eller lagre dem.

Ændre eller afbestille

Hvis du har behov for at ændre/afbestille din rejse, kan dette gøres på Min Side. Hvis du ikke har et login eller er Colour Club-medlem skal du  kontakte os her eller på telefon 99 56 19 00 for at ændre eller afbestille din rejse. Hav venligst dit bookingnummer klar.

Se ændringsgebyr m.m. i vores rejsebetingelser her
Se information om ændring/afbestilling af grupperejser her

Bestillingsgebyr

Ved alle bestillinger, som foretages pr. telefon eller over skranke, opkræves et bestillingsgebyr for personlig betjening på kr. 142,- pr. bestilling. Foretages bestillingen på colorline.dk, opkræves bestillingsgebyr ikke.

 

Ved refundering af billetter tilbagebetales bestillingsgebyret ikke.

email bekræftelse

Når rejsen er booket og betalt, vil en bekræftelses-email automatisk blive sendt. Kontroller at denne bekræftelse er korrekt. Hvis noget afviger, bedes du kontakte vores kundeservice på telefon 99 56 19 00.

Har du brug for ny email-bekræftelse?
Log ind på Min side for at modtage rejsedokumenter / billetter.

Kan du ikke finde email-bekræftelsen fra os?
Hvis du ikke kan finde email-bekræftelsen i din indbakke, kan det skyldes flere ting:
- Email-adressen blev ikke indtastet korrekt
- Kontroller junk email / spam mappen.
- Kontroller, om din email-konto har nået sin maksimale lagerkapacitet grænse.

PDF vedhæftede filer
Den egentlige rejsebekræftelse er vedhæftet emailen som en PDF-fil. Hvis du ikke kan åbne denne fil, skal du kontrollere, om sikkerhedsindstillingerne i din email-konto tillader vedhæftede filer. Din computer/mobil skal også have Adobe Reader installeret for at åbne PDF-filer.

Dette skal du bruge for at tjekke-ind:

Du skal kun bruge dit bookingnummer og ID. Boardingkortet får du udleveret ved check-ind afrejsedagen.