Sponsorater
Color Line støtter den gode sag
Hos Color Line får vi mange henvendelser om sponsorstøtte. Vi har stor sympati for de mange gode formål, men vi har desværre ikke mulighed for at støtte alle eller besvare alle henvendelser med det samme. Derfor har vi lavet denne vejledning til dig, der overvejer at søge om sponsorat hos Color Line.
Hvad kan man søge støtte til?
I kan søge støtte til en specifik begivenhed, arrangement, social aktivitet eller lignende. Fællestrækket for alle de sponsoraftaler Color Line indgår er, at de alle i en eller anden form skal have en relation til Norge.
Vi støtter inden for følgende kategorier:
- Organiserede ture/udflugter til Norge.
- Skoler og institutioner, som skal på lejrtur el. lign til Norge.
- Organiserede fritids-/idrætsaktiviteter, f.eks. i forbindelse med deltagelse i idrætsstævne/træning i Norge.
- Lokale arrangementer/begivenheder, hvor en tur til Norge ønskes som præmie.
Hvordan støtter vi?
Vi vurderer udelukkende ønsker om sponsorater. der relaterer sig til vores skibe. Dvs. vi indgår ikke aftaler om kontanter eller støtte til andre formål eller giver gevinster til pengeindsamlingsformål.
Vores sponsorpuljer fordeler sig derfor således:
- Støtte til overfarter til Norge
- Støtte til gaver/præmier
Hvordan søger du?
Opfylder du ovenstående kriterier, kan du søge om sponsorat via nedenstående ansøgningsvejledning. Color Line tager to gange årligt stilling til de indkommende ansøgninger. Ansøgningsfristen er henholdsvis den 1. april og den 1. oktober. Vi gennemgår og besvarer alle indkomne ansøgninger efter deadline.
Ansøgningsvejledning
Hvis I vil søge om sponsorstøtte fra Color Line til jeres klub, hold, event, forening eller andet, vil vi bede jer svare på nedenstående spørgsmål og maile ansøgningen til Color Line på: sponsorpulje@colorline.dk
Jo mere præcis information, vi har om jeres aktivitet(er), jo nemmere er det for os at forholde os til og behandle jeres ansøgning.
Jeres ansøgning skal derfor indeholde følgende oplysninger:
Navn:
Adresse:
Kontaktperson/ansvarlig:
Telefonnummer:
E-mail-adresse:
- Hvorfor søger I sponsorat hos Color Line?
- Hvad drejer arrangementet/projektet sig om?
- Hvad er formålet med aktiviteten?
- Hvornår foregår arrangementet/projektet?
- Hvorfor er det relevant for jer at rejse til Norge?
- Søger I om overfart til Norge eller gave/gevinst?
- Hvor mange personer skal sponsoratet dække?
- Får Color Line noget til gengæld for sin støtte – og i givet fald hvad (synlighed, presseomtale, potentielt salg el. lign)?
- Hvilke målgrupper og hvor mange personer kommer Color Line i kontakt med?
- Andre relevante oplysninger
Ansøgningsfrist
Color Line tager to gange årligt stilling til de indkommende ansøgninger. Ansøgningsfristen er:
1. april - gælder for arrangementer, som foregår i perioden 1. juli-31. december
1. oktober - gælder for arrangementer, som foregår i perioden 1. januar-30. juni
Vi gennemgår og besvarer alle indkomne ansøgninger efter deadline.
Ansøgningsvilkår
Hvis Color Line vælger at støtte projektet, gælder for støttemodtager, at:
Color Line frit må omtale projektet i pressen, blandt andet på Color Lines hjemmeside.
Støttebeløbet som udgangspunkt er skattepligtigt for modtager. Beskatningen afhænger af modtagers skattemæssige status, og Color Line tager ikke ansvar for uddelingens skattemæssige konsekvenser. Color Line indberetter ikke uddelinger til skattemyndighederne.