Reservation og betaling
Booking og bookingbekræftelse
For at foretage en booking skal følgende oplysninger angives for hver passager: køn, nationalitet og alder.
Ved booking af køretøj skal køretøjets registreringsnummer, længde og højde, inklusive eventuelle tagbøjler, oplyses.
For trailere skal den samlede længde inklusive trækstang oplyses. Kun køretøjer ledsaget af chauffører vil blive transporteret. Al bagage skal bestå af personlige ejendele. Møbler, udstillingsmateriale osv. skal deklareres. Transport af sådanne varer skal registreres hos Color Line Cargo.
På ruten Kiel–Oslo–Kiel er det obligatorisk med en kahyt.
Du vil modtage en bookingbekræftelse med alle angivne oplysninger.
Priser og betaling
Bestillingen er bindende for den rejsende, når reservationen er foretaget. Alle bookinger via internettet skal betales med kort. Betaling sker i sidste trin af booking flowet, efter du har indtastet dine personlige oplysninger. Hvis der skal betales depositum, kan du vælge, om du vil betale depositum eller rejsens fulde beløb.
Depositum udgør 10 % af bookingværdien på Flex-billetter og pakkerejser, hvis rejsen koster mere end 2.000 NOK og der samtidigt er mere end 50 dage til afrejse. Ellers betales rejsen fulde beløb.
Når betalingen er registreret, modtager du en betalingsbekræftelse pr. e-mailadresse. Dette er din e-billet med oversigt over din rejse.
Hvis du har betalt depositum, vil betalingsoplysningerne for det resterende beløb fremgå på din e-billet. Såfremt depositum ikke er betalt inden fristen, har Color Line ret til at annullere bookingen og sælge rejsen til anden side. Ønsker du at betale det resterende beløb med kreditkort, skal du kontakte os pr. telefon.
Vær opmærksom på, at der for grupperejser gælder egne bestemmelser for depositum (se Rejsebestemmelser for grupper)
Alle vores priser er dynamiske og styres af efterspørgsel og ledig kapacitet. Dette betyder at priserne kan variere fra dag til dag.
Betaling med 3D Secure
Vi har implementeret 3D Secure på colorline.dk Dette betyder et ekstra sikkerhedslag for dig som kunde og minimerer risikoen for kortsvindel.
3D Secure er en udbredt standard for online shopping og anvendes allerede af en række webshops. Den mest almindelige 3D Secure-teknologi er også kendt som Verified by Visa og MasterCard SecureCode.
Når du betaler ved hjælp af 3D Secure vil du få en omdirigering til godkendelse: I stedet for at købet gennemføres direkte, omdirigeres du til en side, hvor du bliver bedt om at godkende med 3D Secure som udgør et ekstra lag sikkerhed i tillæg til kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre.
For dig som kunde betyder det, at du vil blive bedt om at knytte et mobiltelefonnummer til dit internationale betalingskort, første gang du betaler ved hjælp af 3D Secure. Du tilmelder dig ordningen ved hjælp af MitID, og det kan gøres enten i forbindelse med din første 3D Secure-betaling på colorline.dk eller på nets.dk eller din banks hjemmeside.
De oplysninger, du indtaster via 3D secure, udveksles kun mellem dig og din bank, og Color Line kan hverken se eller lagre dem.
-
Bestillingsgebyr
Ved alle bestillinger, som foretages pr. telefon eller over skranke, opkræves et bestillingsgebyr for personlig betjening. Foretages bestillingen på colorline.dk, opkræves bestillingsgebyr ikke. Ved refundering af billetter tilbagebetales bestillingsgebyret ikke.
-
Booking confirmation
Når rejsen er booket og betalt, vil du modtage en automatisk bekræftelses-email. Kontroller at denne er korrekt. Hvis noget afviger, kontakt kundeservice.
-
Kontakt os
Send mail/udfyld skemaTelefon:
+45 99 56 19 00Åbningstider:
Mandag–Fredag: 09:00–17:00
Lørdag: 09:00–14:00