Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Skiferie i Rjukan / Gaustablikk

Fundamentet for jeres skiferie er fuldstændig på plads i Gaustablikk. Det kommer fra oven og falder som sne. Facetterne følger her:

Gaustablikk ligger for foden af Telemarks højeste fjeld Gaustatoppen. Fra næsten 1.800 meters højde byder Gaustablikk på suveræne alpine forhold, varieret langrend i smuk højfjeldsnatur - og gode muligheder for de mindste med børnebakker og gratis skileje og liftkort til alle børn under 7 år.

Læs mere om Rjukan / Gaustablikks pister, liftkort og andre skifaciliteter her

Se mere om overnatningssteder i Rjukan/Gaustablikk her

+5
Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

Vinteren kommer tidligt til Gaustablik og det giver helt naturligt en lang skisæson med stor snesikkerhed helt frem til påske. Men en ting er underlaget for vinterferiens underholdning; en helt anden ting er hvilke muligheder og tilbud destinationen rummer.

Når vi taler Gaustablikk er de mangfoldige og henvender sig til hele familien – herunder fartglade familier med meget forskelligartede behov.

Her optræder sneen nemlig på 32 grønne, blå, røde og sorte pister og forefindes i rigelige mængder på fjeldet og på de stejle bjergsider, i terrænparkerne og i det afskærmede børneområde, på begynderbakkerne og på de kuperede skovløjper – nypræpareret, i pulverform og på sporet.

Sagt anderledes: Gaustablikk har mange alpine udfordringer, også oppe i terrænet, men med mere fokus på fart og nedkørsel end på teknik og smalle skovpister.

Gautablikk er et forholdsvist stort skicenter med mange muligheder. Men det er også overskueligt og alle nedfarter ender det samme sted, hvor I mødes, når dagen slutter eller, når I er nede at vende for at få en kop kakao.
Skicenteret er nemt at komme til fra alle overnatningssteder.

Flot langrendsterræn med et mindre løjpenet, der både rummer storslåede udsigter fra fjeldet og korte løjper i de omkringliggende skove.

Værd at vide om Gaustablikk

  • Alsidige alpine oplevelser

    Skicentret på Gaustablikk har 30 kilometer nedfarter i mange forskellige sværhedsgrader. Hele herligheden folder sig ud fra morgenstunden, hvor nybegyndere og øvede finder masser af udfordringer til præcist deres niveau. Hver tirsdag og torsdag kan I runde skidagen af med fællestur på lyspisterne.
  • Langrend med udsigt

    Gaustablikk leverer langrend af høj klasse. Begynderløjperne er perfekte til førstegangsløbere, mens de rutinerede kan udfolde deres færdigheder og nyde panoramaudsigten på højfjeldsløjperne. Når mørket nærmer sig, venter en tre kilometer lang lysløjpe, der holder længe åbent hver aften. Og hver morgen kan I følge løjpemaskinerne via GPS og være første familie på de nyslåede spor.
  • Gratis skileje til de små

    Der er ingen undskyldning for ikke at tage de mindste med på skiferie i Gaustablikk. Børn under syv år får nemlig gratis skileje og liftkort, og i legeområdet og på børnebakkerne lærer de mindste skikunsten fra bunden. I tidlig alder og i trygge rammer.
  • Snesikker skiferie i Gaustablikk

    Når vinterens første sne falder, falder den først i området omkring Gaustablikk. Og bliver typisk liggende til ind i april. Så I kan forvente en snesikker skiferie under en lang sæson. Skulle vejrguderne mod forventning være i dårligt humør, klarer snekanonerne deres arbejde – med skigaranti.
  • Gaustablikk Skicenter

    Gaustablikk Skicenter rummer fantastiske alpine muligheder, snowboardpark, skiskole og børneområde. Her er herlige og heftige oplevelser for både begyndere og knivskarpe alpinister – og alle os andre midt imellem.