Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Storbyferie i Norge

Besøg de charmerende byer i Norge. Mærk pulsen i Oslo og nyd de smukke gader i Kristiansand

Byhoteller i Norge

Norge er ikke kun storslåede naturoplevelser og kultur. I landets byer er der en  hyggelig stemning i de smalle butiksgader og langs livlige havnefronter. Se nogle af vores favoritter nedenfor.

Gode råd til dig

Oslo - En moderne hovedstad

Besøg smukke Oslo, en trendy storby der har det hele. Byen er fyldt med fantastiske oplevelser, hvad enten du interesserer dig for arkitektur, museer, restauranter eller shopping.

Oslo er blandt Europas hurtigst voksende byer. Med sine nye kvarterer, innovative madkultur, mode og kunstscene er Oslo en by, der summer af liv. Fascinerende seværdigheder som Operahuset, Astrup Fearnley Museet for Moderne Kunst og Bjørvika giver byen et helt nyt udtryk. Samtidig er Oslo fortsat tættere på naturen end så mange andre hovedstæder.

I 2019 blev Oslo blevet kåret som Europas grønne hovedstad. Dette grundet beliggenheden mellem Oslofjorden og skovbeklædte bakker. Samt byens engagement i at bevare naturområder og nedbringe forureningen. 

Kristiansand - Romantisk byferie i Skærgården

Lige på den anden side af Skagerrak ligger øer og holme som perler på en snor i den norske skærgård. Den romantiske skærgårdsby Kristiansand er derfor nærmest i vores baghave. Kristiansand er Sydnorges hovedstad, hvor hvide træhuse, spændende shoppinggader og fristende fiskerestauranter byder på idyllisk byferie i Skærgården. En ferie i Kristiansand er paradisferie i børnehøjde. Besøg Norges største zoo, kig forbi Kaptajn Sabeltands hjemstavn eller hils på røverne Kasper, Jesper og Jonathan i Kardemomme by. Familiens yngste vil få en mindeværdi ferie i Kristiansand.

Larvik/Tønsberg - Oplev de charmerende kystbyer i skærgården

Larvik og Tønsberg-området er en kilde til oplevelser og inspiration. Tag en dukkert ved de mange flotte badestrande eller tag bilen og kør en tur langs den norske kyst.