Norge er et børneparadis med et uendeligt antal muligheder for sjove og spændende oplevelser. Skal dit barn på skiskole, varer undervisningen typisk 1,5 time om dagen og perioden strækker sig over flere dage, så novicen når at lære noget.
Sydpå varer skiskolerne ofte hele dagen, mens de foregår på et andet sprog. Meget af tiden er det uden mor eller far på sidelinjen, og det har vi valgt at ændre på. Med den norske model, er der bedre tid til at være sammen som familie og til at vænne sig til den nye disciplin – at stå på ski.
Hvis man ikke bruger hele dagen på ski, er der heldigvis en masse andre spændende påskeferieaktiviteter, som du kan give dig i kast med. Flere skisportsdestinationer har kælkebakker til børn i alle størrelser. Der er både de stille og rolige bakker, hvor selv de allermindste kan få sig en på opleveren. Men der er også kælkebakker, som du ikke finder i Danmark, uanset hvor længe du leder. Her kan børnene give den gas i en velkendt disciplin og i trygge rammer. Det er typisk et kæmpe hit hos alle – faktisk også voksne.
I Vierli Vinterland finder du eksempelvis kælkebakker på helt op til 1000 meter, hvor hastigheden snildt kan komme op på en 60-65 km/t. Så er dine børn mest til en tur på kælkebakken, behøver du ikke at kede dig af den grund. Tag påskeferieaktiviteterne nye højder og giv dig i kast med de vilde kælkebakker!
Ski, snowboard og kælkebakker er til gengæld langt fra det eneste, du kan lave på de norske skidestinationer i påskeferien. Norge har mange andre idéer til påskeferien, som du kan læse meget mere om.
Tager du f.eks. til Hunderfossen Vinterpark i Hafjell, finder du et helt fabelagtigt eventyrland med masser af spændende og anderledes påskeferieaktiviteter for børn – en slags Djurs Sommerland. Det fantastiske sted kan både opleves om sommeren og vinteren.
Andre steder byder på skattejagt, snesafari, kanetur, hundeslæde og en masse andet sjov og ballade for børnene. Men hvis I bare er til små og hyggelige gåture i de omkringliggende omgivelser, er der også mulighed for det. For mange børn er vinterlandskabet en kæmpe oplevelse i sig selv, og her kan alle skisportssteder være med.
Trænger I på et tidspunkt til at trække indendørs, er der også råd for det. De fleste skiresorts har en hel del indendørs aktiviteter såsom svømmehal, legerum og hyggekroge.
De mange forskellige aktiviteter og oplevelser danner grundlag for en helt fantastisk påskeferie, som sent vil blive glemt.