Svenner Fyr, i Stavern, visitvestfold.com

Find roen i Norges idylliske sommerlandskab

Lad freden sænke sig i den norske natur

Sommerferien er den tid på året, hvor vi får mulighed for at få en pause fra hverdagen og genfinde roen. Mange ynder at tilbringe denne tid tæt på naturen, hvor stilheden kan mærkes, nærværet til hinanden styrkes og sanserne stimuleres.

Lad Norge skabe rammerne for en fredfyldt ferie

En sommerferie tilbragt i Norge byder på adskillige naturrige oplevelser langt væk fra hverdagen og fra byernes høje tempo. Her er det muligt at udforske de mange forskelligartede landskaber i ro og mag og få uforstyrrede stunder i naturen, der kan nydes i eget selskab eller sammen.

  • The UNESCO World Heritage protected Nærøyfjord_Øyvind Heen - fjords.com .png

    47 nationalparker

    Det er ikke uden grund, at mange vælger at besøge vores naboland, når sindet har brug for stilhed, og kroppen har brug for bevægelse i naturskønne omgivelser. Norge har ikke mindre end 47 nationalparker, der giver enestående muligheder for at blive et med den norske natur.
    Lad opdagelsen begynde i den vidtrækkende og storslåede natur, hvor mødet med uberørte områder åbner sig for fødderne af dig. 

  • Sognefjord-2.jpg

    Kom helt tæt på naturen på vandreture

    En af de bedste måder at kombinere naturoplevelser og indre ro er på vandreture. Norge byder på smukke fjeldtoppe, fredfyldte dale, krystalklare søer og frodige skove, som kan opleves tæt på. Vandreture kan tilpasses efter ønske, med skiltede ruter gennem skovstier eller op ad fjelde, eller du kan vælge at udforske uberørte naturområder på egen hånd. Norges varierende natur er perfekt til at blive udforsket til fods.

    Blandt de bedste destinationer til vandring er bl.a. FjordNorge, der flere gange er kåret til verdens bedste og smukkeste rejsemål af National Geographic, Sognefjorden der giver rig mulighed for bjergvandring og Gausta, hvor du er sikret en spektakulær naturoplevelse.

  • Gaustatoppen

    Nyd panorama-udsigter på bjergvandring

    Selvom vi er tæt på Danmark, er naturen sin helt egen i Norge. Landskabet byder på de smukkeste fjelde, der kan tage dig op i højderne. Belønningen for en vandretur, der kan mærkes i benene, er det hele værd. På toppen af fjeldene venter nemlig de smukkeste udsigter, der viser Norges dragende natur oppefra. 
    Oplev f.eks. Gaustatoppen, Gygra eller den arkitekttegnede Trætopvej, der alle ligger i Telemark og giver garanti for en smuk udsigt over skov og sø. Eller Lysefjorden, hvor en svimlende udsigt kan nydes fra det 600 kvadratmeters bjergplateau.

  • Mand der fisker. Foto: Hans Petter Teigen.

    Fiskeri i hav, søer, fjorde og elve

    Nyder du roen, der indfinder sig ved at fiske, er mulighederne for det også mange, når du besøger Norge i sommerperioden. 
    Uanset om du foretrækker at fiske i salt- eller ferskvand, er du garanteret smukke områder, der emmer af ro. 
    Norge er et sandt paradis for fiskere. Naturen byder på elve, fjorde, søer og hav, hvor du kan fordybe dig i stilheden og nyde omgivelserne, mens du venter på fangst.

Udvalgte sommerdestinationer

Skal den næste sommerferie have naturen i centrum, er Norge en destination, som tilbyder storslået og uberørt natur fra fjorde til fjelde

  • Sognefjorden

    Norges dybeste og længste – og verdens næstlængste – fjord. I kan opleve den smukke fjord fra vandsiden i båd, men også bjergvandring i det betagende område er ret populært. I finder også historiske attraktioner som f.eks. en vikingelandsby og gamle, flotte stavkirker.

  • Hardangerfjord

    Tilbring din ferie i et af Norges mest frugtbare fjordlandskaber. Stejle skråninger langs fjorden møder dybblåt vand, brusende vandfald og barske gletsjere.

  • Sydnorge - Sørlandet

    Et virkelig dejligt område i Norge, der har så mange forskellige oplevelser at byde på. Her er både fjelde, elve, den smukke norske skærgård og flere skønne naturoplevelser, men I finder også badestrand, klatrepark, dyrepark, elgsafari og mange andre ferieaktiviteter.