Vesterland Feriepark
2, 4 and 6-person cabins located in different areas as well as a hotel with double and family rooms, all with internet, TV and balcony.
I den storslåede natur, der omgiver Sognefjorden, er det så godt som umuligt ikke at få store sommer-oplevelser.
Norge har altid været en populær destination for dem, der elsker at vandre. Men områderne omkring Sognefjorden er i særdeleshed fantastiske steder at vandre. I Utladalen kan I bl.a. opleve Vettisfossen, der er Europas højeste, uregulerede vandfald med et frit fald på imponerende 275 m. Men der er også mange andre klassiske vandreture omkring Sognefjorden med de flotteste naturoplevelser – f.eks. i Keipen, Molden og Aurlandsdalen. Der vil helt sikkert være masser af vandrehistorier at dele og snakke om, når I vender hjem fra sådan nogle ture.
Når I holder ferie ved Sognefjorden, skal I næsten også prøve en tur på selve fjorden. Der er flere gode muligheder at vælge mellem. I kan f.eks. tage på tur i en hurtig RIB-båd. I kan også vælge at tage turen i en el-drevet, lydløs båd. Eller leje kajakker og selv bestemme tempoet. Sådan en sejltur på Sognefjorden er en storslået og enestående oplevelse, som I ikke finder ret mange andre steder.
For de historie- og kulturinteresserede er der også masser af oplevelser. I kan f.eks. få en guidet rundvisning i vikingelandsbyen Njardarheim i Gudvangen – en næsten tro kopi af en ægte landsby, hvor der nu bor moderne vikinger. Der findes også flere mikrobryggerier, hvor der er mulighed for at smage på den lokale øl eller cider. Generelt er fjordklimaet godt for de lokale fødevarer, der derfor har ekstra meget smag. I bør heller ikke snyde jer selv for et besøg i én af de flotte, gamle stavkirker. Stavkirkerne er lavet i træ, og Borgund Stavkirke er den bedst bevarede i Norge. Det er dog Urnes Stavkirke, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, så den fortjener også et besøg. Begge kirker blev bygget helt tilbage i det 12. århundrede.
Noget af det mest spektakulære og spændende, I kan foretage jer, er at tage på en guidet gletsjervandring. Det kan I gøre på Jostedalsbræen, der med et areal på mere end 480 km2 er den største gletsjer på det europæiske fastland, eller på gletsjer-armene, Nigardsbræen og Flatbreen.
Prøv Skandinaviens længste svævebane på næsten 1,4 km – 820 m over havets overflade.
Bliv ét med naturen i denne skønne og sjove måde at opleve Sognefjorden på