Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Miniferie i Larvik

Larvik er den skjult perle i Vestfold og indgangen til Telemark

Find pris og bestil

Larvik

Larvik byder på masser af oplevelser inden for natur, historie, kultur og aktiviteter. Uanset om du vil slappe af på et spa, vandre i historiske skove, dykke ned i vikingetiden eller boltre dig udendørs, finder du det hele i Larvik.

Find pris og bestil en miniferie i Larvik

Tag på en miniferie til Larvik - porten til Vestfolds natur og historie. Udforsk vores udvalg af hoteller og vælg det, der passer perfekt til dine ønsker for opholdet.

Prisen er inkl. overfart og udregnes på baggrund af datoønsker og ledigt kapacitet.

Priseksempel: Byferie i Larvik med ophold ved Quality Hotel™ Grand Larvik ved 2 personer inkl. overfart tur/retur uden bil ved afrejse fredag i uge 45 2025. Markedspris fra 20.08.25.

2 nætter fra

Fra 1.840,-

pr. person

Bestil nu

Color Club medlemspris

Fra 1.790,.-

pr. person

Bestil nu

Larvik - ved porten til Telemark

Larvik er en perle ved Oslofjorden, kendt for sine unikke naturoplevelser, vikingehistorie og afslappende kyststemning. Byen og nærområdet byder på et væld af muligheder for både kulturinteresserede og naturelskere. 

Kunst og kultur

Larvik er fødebyen for den verdensberømte eventyrer Thor Heyerdahl, manden bag Kon-Tiki-ekspeditionen.
I hans barndomshjem kan du følge i fodsporene på en mand, der både var eksperimentel arkæolog, forfatter og eventyrer.

Et andet maritimt indblik får du på Larvik Museum, som formidler byens stolte søfartshistorie og fortæller om den legendariske skibsbygger Colin Archer – manden der byggede skibet Fram, som både Fridtjof Nansen og Roald Amundsen brugte på deres polarekspeditioner.

Når du besøger museet, får du et levende indblik i byens rige historie, som gennem århundreder har udfoldet sig langs kysten.

UNESCO Global Geopark

Larvik ligger midt i noget af Norges smukkeste natur og er en del af Gea Geopark, ét af de første skandinaviske områder, der fik tildelt titlen UNESCO Global Geopark. Geoparken dækker et område på 3.000 kvadratkilometer og strækker sig over Telemark og Vestfold fylke.

I Larvik finder du blandt andet følgende skiltede geolokaliteter, 1. Mølen – et dramatisk kystlandskab fyldt med rullesten og gravrøser fra bronzealderen. 2. Bøkeskogen – verdens nordligste bøgeskov, der byder på rolige skovstier, fortidsminder og en smuk udsigt over Farris-søen.

Vikingetiden tæt på

En kort tur fra Larvik finder du vikingebyen Kaupang – Norges ældste kendte by, grundlagt af vikinger omkring år 800. Her kan du udforske spændende udstillinger, se rekonstruktioner og høre fascinerende fortællinger om livet i vikingetiden. 

Kystidyl og sommerstemning

Kun få minutter fra Larvik ligger Stavern, ofte kaldt “sommerbyen”. Her kan du gå langs charmerende havnepromenader, besøge kunstgallerier og nyde glatte klipper i skærgården. Lidt længere ude finder du Nevlunghavn, et idyllisk fiskerleje med friskfanget fisk, hyggelige caféer og ægte kyststemning.

Afslapning og velvære

I Larvik finder du et af Nordens flotteste spa-hoteller, smukt placeret direkte på stranden. Her kan du nyde varme bade, kildevand fra Farris-kilden, saunaer med havudsigt og professionelle wellness-behandlinger. 

I 2022 udnævnte The Times Farris Bad til én af Skandinaviens 25 bedste “secret stays on the water” – helt klart et besøg værd.

Miniferie i Larvik

Forslag til et rejseprogram

Husk at tjekke åbningstider for museer og lignende, da de ofte varierer alt efter, hvornår på året du besøger dem.

Dag 1

Ankomst med SuperSpeed2 ved 17-tiden. Kort tur til centrum og check-in på hotellet. Oplev herefter Larviks vartegn, såsom Herregården (et eksempel på kontinental barokarkitektur fra 1600-tallet i Norge) eller den historiske havn. Herefter nydes en sen middag på en af byens restauranter med udsigt over Larvikfjorden eller Torvet.

Dag 2

Start dagen med morgenmad på hotellet. Tag herefter på opdagelse i Thor Heyerdahl Museum og forsæt oplevelsen med en tur gennem Bøkeskogen, verdens nordligste bøgeskov. Spis en sen frokost på en af de hyggelige caféer i centrum, inden dagen rundes af med et besøg ved det dramatiske kystlandskab på Mølen.

Dag 3

Tid til at bruge en dag i historiens tegn. Efter morgenmad er det tid til at udforske Herregården, et eksempel på kontinental barokarkitektur fra 1600-tallet i Norge. Tag derefter forbi Larvik Museum og få en større forståelse af denne del af Norges historie. Slut dagen af med et besøg på Vikingmuseet, hvor du som dansker også får indblik i din egen vikingehistorie. 

Dag 4

Efter morgenmaden bruges dagen på shopping og velvære i Larvik. Start med en tur gennem centrum, hvor du finder hyggelige butikker og specialforretninger. Fortsæt eftermiddagen med afslapning på Farris Bad, hvor du kan nyde spa, sauna og wellness med udsigt til havet. Retur med SuperSpeed kl. 17.30, hvor den dejlige buffet nydes ombord.

Ferie i Norge