Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Vigtig information for rejselederen

Information til grupperejse lederen

Her kan du læse vigtig information for rejselederen i forbindelse med grupperejser (20 personer eller flere)

Rejseleder er personen, som bestiller rejsen, og vil være Color Lines kontaktperson fra bestillingsøjeblikket og indtil rejsen er gennemført. Alle henvendelser fra gruppens deltagere skal gå via rejselederen.

Bekræftelse / Rejsedokument
Venligst kontrollér, at alle oplysninger i henhold til bestillingen er korrekte i bekræftelsen, som bliver sendt på e-mail. Eventuelle fejl skal meddeles os snarest.

Rejsedokumentet er kun gyldigt, når betaling er foretaget inden angivet forfaldsdato og eventuelt gyldig kvittering forevises ved afhentning af boardingkort på afrejsedagen.

For vore gæster, som har modtaget dokumentet gennem et rejsebureau eller anden turoperatør gælder bureauets/turoperatørens egne betalingsbetingelser.

Ændring af bestilling
Navneændring, reducering eller øgning i antal deltagere skal meddeles os snarest. Der gives ingen refusion for pladser, som ikke på forhånd er afbestilt. Der henvises i øvrigt til Color Lines rejsebestemmelser.

Check-in for busgrupper
Rejselederen modtager samtlige boardingkort med navn og eventuelt andre rejsedokumenter til gruppens deltagere ved check-in på Color Line terminalen.

Mødetid minimum 60 minutter inden afgang.

Rejselederen er ansvarlig for at kontrollere at navnelisten er korrekt og kvitterer for dette.

Alle passagerer foruden chaufføren går ombord. Når der køres fra borde skal alle passagerer sidde i bussen.

Check-in for grupper uden køretøjer
Rejselederen modtager samtlige boardingkort med navn og eventuelt andre rejsedokumenter til gruppens deltagere ved check-in på Color Line terminalen.

Mødetid minimum 60 minutter inden afgang.

Rejselederen er ansvarlig for at kontrollere at navnelisten er korrekt og kvitterer for dette.

Check-in for bilgrupper
Bilgrupper regnes for at være grupper med bil, som er booket via turoperatører, eller andre rejsearrangører.

Mødetid på kajen minimum 60 minutter inden afgang.

Alle biler skal medbringe kopi af rejsedokumentet og bliver ind-checket efterhånden som de kommer frem.

Bagagecontainere
Bagagecontainer(e) reserveres til alle grupper uden køretøjer. Dette sker automatisk, når gruppeafdelingen modtager navnelisten (se nedenfor).
Bagagecontainer(e) vil blive kørt frem af kajpersonalet og findes ved terminalbygningen. Alle bagagecontainere er forsynet med bookingnummer og gruppenavn.
Bagagecontainer(e) skal være fyldt og lukket minimum 60 minutter inden afgang.

Navneliste på samtlige rejsende
I forbindelse med grupperejser skal en navneliste med navne, alder og nationalitet på samtlige rejsende (gælder også chauffører) være Color Line i hænde senest 10 dage før afrejse (sendes til gruppe@colorline.dk). Via linket kan du hente en skabelon til navneliste.

Ansvar for ungdomsgrupper
I forbindelse med ungdomsrejser er det vigtigt at rejselederne med jævne mellemrum ser til de unge mennesker, da de unge ikke har mulighed for at komme ind til rejselederne. Derfor er det også vigtigt at at de unge har mobiltelefonnummer til rejselederne, så de kan få fat i dem ved behov.