Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Rundrejse 7 - Verdens smukkeste sørejse

6 dages oplevelsesrundrejse med en uforglemmelig sejlads med Hurtigruten langs Norges smukke vestkyst

+2
Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

Bestil rundrejse 7

  • Rundrejse 7

    Rundrejse 7 Highlights: Gudbrandsdalen, Hardangervidda, Vestkysten, Bergen. Udbydes i perioden 1/5-31/10 2019.

    6 dage Fra 9.880,- pr. person Bestil nu

    Inkl. overfart tur/retur

    Priserne er markedspriser fra 22/1 2019, gældende for afrejse uge 23 2019

Information og program:

1. dag: Ankomst til Norge (Larvik-Lillehammer 280 km)
Efter ankomst til Norge venter en dejlig og afslappende køretur til Lillehammer. I følger den smukke skærgård og vil få det første indtryk af Norges smukke natur. Overnatning i Lillehammer.

2. dag: Lillehammer-Trondheim (355 km)
Videre op gennem Gudbrandsdalen og op over det imponerende Dovrefjeld. Trondheim – engang vikingernes hovedstad – er i dag kendt for sin imponerende Nidarosdomkirke. Derudover har byen også meget andet at byde på, bl.a. den kongelige residens Stiftsgården, som er en af Skandinaviens største træbygninger, ligesom de norske kronjuveler kan ses på Ærkebiskoppens palads. Overnatning i Trondheim.

3. dag: Verdens smukkeste sørejse 
Efter en morgenbuffet starter et af turens store højdepunkter. En del af verdens smukkeste sørejse ombord på et af Hurtigrutens skibe. En flot strækning langs Norges smukke vestkyst – undervejs er der anløb i bl.a. Kristiansund, rosenbyen Molde og jugendstilbyen Ålesund. Nyd turen på dæk eller i en af skibets panoramasalonger. Overnatning ombord.

4. dag: Norges Vestkyst
Panoramaturen fortsætter med anløb i Florø, inden Hurtigruten om eftermiddagen anløber Norges næststørste by Bergen. Besøg det maleriske Bryggen med de mange gamle træhuse. Bryggen er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Overnatning i Bergen.

5. dag: Bergen-Geilo (245 km)
En smuk og oplevelsesrig dag venter forude – endnu en dag med mange superlativer. En flot køretur fra Bergen op over Hardangervidda med fotostop ved Norges højeste vandfald Vøringfossen. Overnatning i Geilo.

6. dag: Hjemrejse (Geilo-Larvik 250 km)
Fra Hardangervidda tilbage ned i lavlandet og hjemrejse med Color Line fra Larvik.

Inkluderet i rejsen er:

1 overnatning med halvpension i Lillehammer
1 overnatning med morgenmad i Trondheim
Sejlads med Hurtigruten inkl. 3-retters aftenmenu, overnatning og morgenmad
1 overnatning med morgenmad i Bergen
1 overnatning med halvpension i Geilo
Udførlig rejsemappe med info om turen


Turen tilbydes med forbehold for ledig hotelkapacitet i de tilbudte byer. I modsat fald vil der blive tilbudt alternativ hotelovernatning i samme priskategori.

Tilkøb af ekstra overnatninger

I har nu mulighed for at tilkøbe ekstra overnatninger på de ovennævnte hoteller, hvis I ønsker at tilbringe lidt ekstra tid et bestemt sted. Ønsker I dette, skal I kontakte Kundeservice på tlf. 99 56 19 00.

Ønsker I at købe rundrejsen med det antal overnatninger, som er beskrevet ovenfor, skal I bestille via den grønne "Bestil nu-knap".

 

Bemærk: Alle rundrejser skal bestilles senest 10 dage før afrejse dato, uanset om der tilkøbes ekstra overnatning eller ej.

Se også vores andre rundrejser: