Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Sommerferie i Rauland / Vierli

FIND PRIS OG BESTIL

Book ferie med ophold i Rauland / Vierli

Book en sommerferie med hotel, hytte eller lejlighed i Rauland / Vierli. Se nogle af vores favoritter nedenfor.

Værd at vide om Rauland

Vandreferie med udsøgte udsigter

Rauland / Vierli byder på et fletværk af afmærkede travestier. Uanset om I planlægger en kort tur eller en stor vandreferie, finder I ruter, der passer til formålet. Tag for eksempel turen til højdedraget Falkenuten og nyd de mange imponerende udsigter undervejs. Vil I hurtigere frem, så snup cyklerne og oplev naturen fra cykelsadel. I områdets søer er der gode fiskemuligheder, så vandreferie og cykelferie i Rauland / Vierli kan suppleres med fornøjelsen ved at fange sin egen aftensmad.

Sejltur på sø, fjord og hav

Fra Rauland ligger både søer, fjorde og hav inden for rækkevidde. Bliv kaptajn i egen robåd, kano eller motorbåd og tag på sejltur i den norske natur. Ud i det blå med børn og voksne ombord. Eller tag med på en guidet sejltur i havkajak. Fra Møsvatn byder katamaranen, M/B Fjellvåken II, på smutture, heldagscruise eller længere udflugter til Hovdøya eller Hardangervidda.

Børneaktiviteter

På Rauland FjellSPA er der svømmehal med våde børneaktiviteter for små og store vandhunde. Sulten stiller I på Vierli Kafeteria på toppen af Rauland eller ved en af områdets grillpladser, hvor I kan tilberede jeres medbragte mad.

Elgsafari – leg dyredetektiv for en dag

Giv børnene en ekstraordinær oplevelse og tag på elgsafari, hvor I leger dyredetektiver og leder efter spor fra skovnorges konge. Under en sommerferie i Rauland / Vierli er der nemlig rige muligheder for at spotte en elg i skumringen.

Velkommen til Vierli

På toppen af Rauland finder I Vierli Turistsenter med udlejningshytter og aktiviteter for hele familien. Vil I opleve områdets historie og kulturarv, er der gode muligheder for at fordybe sig – med mængderabat. I Vierli finder I også et stort legeområde med børneaktiviteter for store og små. Børne-zoo'en er også et besøg værd. Der er gratis adgang og fri afbenyttelse af klatrevæg og tarzanbane med udsigt over det fascinerende fjeldlandskab. Er I til sejlture eller elgsafari? Under en ferie i Rauland / Vierli behøver I ikke at vælge – her får I et væld af forskellige børneaktiviteter midt i den norske natur.

Skiferie i Rauland

Rauland er 3 skicentre med fælles liftkort til over 30 nedfarter i forskellige sværhedsgrader. 150 km langrendsløjper med dobbeltspor, terrænpark for viderekommende og Europas største kælketilbud.