Perfekt til en skiweekend
Et sneboldkast fra Larvik ligger Norefjell og venter med sit varierede vinterlandskab.
Norefjell er et koncentreret og varieret skiområde med overnatningssteder placeret midt i terrænet – lige uden for døren.
Og selvom området er overskueligt, er mulighederne mange. Både hvis man er til langrend i lange baner – og hvis man er til alpine oplevelser med 28 pister i forskellige sværhedsgrader: Fra udfordrende og underholdende sorte pister, der virkeligt stiller krav til teknikken – til en række overkommelige grønne og blå nedfarter for letøvede.
Er man begynder eller har små børn med, kan man naturligvis også benytte Norefjell, der byder på flere aktivitetsmuligheder – blandt andet en 300 meter lang piste, der forvandler sig til kælkebakke, når skicenteret lukker sidst på eftermiddagen.
Norefjell – Stejle nedfarter
Med en højdeforskel på 1.010 meter har Norefjell den største faldhøjde i Norge. Det er det helt rigtige sted at tage til på ski i Norge, hvis du er vild med lange, stejle nedfarter. Den længste tur er på omkring 6 kilometer – og med en helt fantastisk udsigt undervejs. Har du mod på det, kan du også tage en tur på de gamle OL-piste, hvor flere alpine OL-konkurrencer blev afholdt i 1952. Men Norefjell har også andet end stejle nedfarter. Der er 28 pister i alt med et bredt spænd fra begynderpister og op til de sorte. Der er også terrænparker, skiskoler og en kælkebakke. Kort sagt, er der noget for hele familien, når I tager på skiferie i Norefjell. Derudover er der kun 2 timers kørsel fra Larvik til Norefjell – så I hurtigt kan komme ud på løjperne og holde skiferie i Norge.