Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Kør-selv-ferie i Norge

Store oplevelser og små hyggestunder

Norge har så meget at byde på. Sætter man sig først lidt ind i, hvor meget der er at opleve, kan det være svært at vælge – men det behøver I heller ikke. Med en kør-selv-ferie til Norge kan I nemlig stykke jeres bilferie sammen, så I får alt det med, I helst vil opleve. 

Vi har samlet forskellige gode bud på en billig kør-selv-ferie, så der både er noget for familien med små og større børn. Parret og vennerne. De kulturelle og jer, der bare trænger til ro, afslapning og forkælelse på jeres kør-selv-bilferie.

Fælles for de forskellige bilferie-ruter er, at I også får masser af oplevelser på køreturen. I vores kørebeskrivelse guider vi jer igennem alle de smukkeste køreture med mulighed for små oplevelser undervejs, når I tager på bilferie i Norge.

Der er i ruterne lagt op til 1-2 overnatninger pr. opholdssted. Rejsen mellem overnatningerne er kør-selv-ferie, så I bestemmer selv hastighed og rute på jeres tur! I kan også vælge at blive flere dage på et af opholdsstederne – bare I booker, inden I tager afsted. Rejsepakkerne er et udgangspunkt, men I har stor frihed til selv at stykke jeres bilferie sammen, som I vil.

Finder I ikke den helt rigtige pakke her, er der hele 2.500 forskellige overnatningsmuligheder i vores bookingsystem.

7 destinationer, 10 dage

Smuk og aktiv ferie

Aktiv bilferie i Norges storslåede natur med ophold i smukke fjorde og fjelde.

Er I til aktive rejser i naturen, og vil I gerne se mest muligt på jeres kør-selv-ferie – så er denne rejse et rigtigt godt bud. I kommer vidt omkring i Norges storslåede natur med kørsel gennem Rondane Nationalpark, Atlanterhavsvejen med sine imponerende broer og dæmninger og Trollstigen med dens hårnålesving og bjergtagende udsigter. Under jeres kør-selv-ferie overnatter I i charmerende Molde med mulighed for bådtur til det vidunderlige Hjertøya og et uforglemmeligt kig fra udsigtspunktet Varden. I overnatter i Geiranger, som ikke så mærkeligt er på UNESCOs verdensarvsliste: En gudesmuk naturperle med dybblå vand, vilde vandfald, hvide bjergtoppe og imponerende grønne bjergsider. I kommer til Skei, hvor der er mulighed for at tage på smukke vandreture – og Sogndal, hvor I kan tage på slentretur ad fjordstien og spise lækker kage på en af de charmerende caféer. Bilturen byder også – hvis I vil – på et kig fra det fantastiske udsigtspunkt, Stegastein, med panoramaudsigt over Aurlandfjorden og et smut forbi vandfaldet Vøringfossen, gennem nationalparken Haddangervidda. Er I vilde med naturoplevelser og satser I på at opleve så meget af Norge som muligt på én kør-selv-bilferie, er det her den helt rigtige pakke for jer.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

4 destinationer, 9 dage

Hygge og smukke udsigter

Naturskøn bilferie med udsigt til natur, hygge og sjove aktiviteter

Tag på en smuk kør-selv-ferie gennem Norge med ro til at udforske de forskellige destinationer. Første køretur på jeres bilferie bringer jer til Beitostolen. Her er der masser af muligheder for skønne vandre-, båd- og cykelture. Især den smukke vandretur over bjergryggen ’Besseggen’ med en helt fantastisk udsigt, skal nævnes. Efter Beitostølen går kør-selv-bilferien videre til det smukke fjordland med overnatning i Sogndal. Også her er der mulighed for vandre- og cykelture, men også kano- og fisketure, hvis man er til det. Fra Sogndal går turen videre til Geilo, hvor I kan lægge vejen forbi Stegastein, en af Norges smukkeste udsigtspunkter. I Geilo kan I fortsætte jeres aktive bilferie, og her er der tilmed mulighed for rafting og klatring. I Vrådal kan I nyde de idylliske omgivelser med en picnic ved de smukke strande eller en dejlig kanotur. I kan også give den gas på en af flere mountainbikeruter – og brænde det sidste krudt af på jeres bilferie i Norge, før turen går hjemad.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

3 destinationer, 5 dage

Afslapning, skærgårdsidyl og fjordland

Naturskønne fjordmiljøer og vaskeægte skærgårdsidyl for jer, der gerne vil slappe af og nyde den norske natur med lav puls.

Start jeres bilferie i Norge med vaskeægte skærgårdsidyl. Med ankomst i Kristiansand og dernæst til Bjørnevig vil I opleve en aldeles charmerende side af den norske skærgård – med røde træhuse, skøn marina og udsigt til grønne bakketoppe. Herefter går jeres kør-selv-ferie videre til Sand, en charmerende by med gode shoppe-muligheder, populære caféer – og smukt placeret ved Sandsfjorden med kig til grønne bakker og snedækkede bjerge. På sidste stop kommer I til den smukke Byglandsfjord i Setesdal med grønne bjergsider og blåt vand, så langt øjet rækker. Er vejrguderne med jer på jeres kør-selv-ferie, skulle I unde jer selv en tur til ’stranden’ med et dyp i det lækre vand.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

4 destinationer, 8 dage

Vandre- og gåture i natur og by

Smukke vandreruter og charmerende gåture i byen for jer, der elsker at bruge benene på jeres ferie.

Er I til vandre- og gåture, kan I her få alletiders kør-selv-ferie. I starter i Geilo, som byder på masser af lækre vandreruter, men I øvrigt også mange andre sjove og spændende aktiviteter for store som små: For eksempel mountainbike-ruter, ziplines og svævebaner mellem trætoppene. I kan tage i nationalparkerne – Hallingskarvet og Hardangervidda – og på en børnevenlig tur til Ustedalsfjorden. Geilo har nok til en begivenhedsrig bilferie i sig selv, så overvej et par ekstra overnatninger. Herfra går jeres kør-selv-bilferie videre til Kinsarvik. På vejen er der kig ud over det smukke Eidfjord og – hvis I vil – over vandfaldet Vøringfossen. I Kinsarvik er der igen masser af gode vandremuligheder med smukke vandfald og i det hele taget en imponerende natur! I kan også tage et smut til Bergen, hvis I trænger til lidt storbyferie undervejs. Herfra går turen videre til Stavanger, hvor det er helt oplagt at aflægge udkigspunktet Preikestolen en visit. Eller I kan tage et smut i Stavanger Domkirke opført i første halvdel af 1100-tallet! Gå en tur i den gamle bydel eller tag på museum – der er mange af dem. Sidste stop på jeres kør-selv-ferie er Vrådal igen med masser af skønne vandreruter. Her er også dejlige sandstrande, og er I til golf eller slusecruise i en charmerende gammel slæbebåd – så er der også mulighed for det, før I vender snuden hjemad fra jeres bilferie i Norge.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

11 destinationer, 14 dage

Oplev Lofoten

Lofoten kan noget særligt! Her når den norske natur en overjordisk skønhed og charmerer enhver besøgende med midnatssol og nordlys!

Tag på en fantastisk bilferie til det smukke Lofoten! I starter jeres kør-selv-ferie med en tur op gennem Norge med overnatninger i de skønne byer, Oslo, Dombås og Steinkjer og Bodø for til sidst at nå det smukke Lofoten et stykke nord for polarcirklen. Her har I to dage til at udforske de mange øer – og måske er det en god idé at forlænge på forhånd. For Lofoten har en uendelig charme og skønhed af nærmest overjordisk karakter, og det kan være svært at få nok af. Her er en vild og utæmmet natur med stejle fjeldsider, dybe fjorde og et rigt dyreliv med blandt andet havørne! Du kan vandre, fiske, surfe, stå på ski, dykke og sejle – f.eks. kan du padle rundt mellem øerne på det blå fjordvand og nyde en 360 graders panoramaudsigt af storslået natur. Tager I på kør-selv-ferie imellem slut maj og midt april, kan I glæde jer til en ualmindelig smuk midnatssol, og mellem september og midt april er det nordlyset der indtager himmel og udøver sin særlige magi. Turen hjem fra jeres bilferie i Norge foregår igen med overnatninger i den ene mere charmerende by end den anden og med ture gennem den flotte norske natur, blandt andet den imponerende Trollstigen.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

5 destinationer, 7 dage

De store fjorde

Tag på en uforglemmelig bilferie rundt til Norges uendeligt smukke fjorde.

Fjordene i Norge er evigt imponerende! De byder alle sammen på storslået natur som tager pusten fra alle – om det er første, anden eller syvende gang, I oplever den. Én af fjordene på jeres kør-selv-ferie er Geirangerfjord. Den er ikke uden grund kåret som verdens bedste rejsemål og indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste! Her er grønne bjergsider, sneklædte bjergtoppe og rå klippesider med uendelige smukke vandfald i frit fald ned mod fjorden. Herefter går jeres bilferie mod sydvest til Sognefjorden, Norges største fjord og den længste i verden. Her kan I nyde fjorden tæt ved vandet eller tage på bjergryg i det fantastiske Jotunheimen, jætternes land – med udsigt over fjorden og det bjergrige landskab med elve, vandfald, søer og gletsjere. Jeres kør-selv-bilferie går herfra til Geilo, hvor der er mulighed for mere vandring, hvis I altså har flere kilometer tilbage i benene. Ellers er der masser af andre muligheder for både at være aktiv og slappe af.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

9 destinationer, 10 dage

Byer og fjorde

Få lidt af alt det bedste fra Norge med, både byens kultur og storslået natur.

Norge kan det hele, og med en 10 dages kør-selv-bilferie kan I nå vidt omkring og både opleve de charmerende byer og den fantastiske natur ved de norske fjorde. I starter i Oslo, som I sig selv har nok at byde på til en hel bilferie i Norge. Her kan I tage på byvandring, besøge Akershus, tage på museum og nyde en lækker middag på en af byens mange gode restauranter. Herfra går turen videre til Lillehammer og dernæst Røros, en gammel mineby, som ikke uden grund er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Byen fungerer som et levende museum med de originale træhuse, små butikker og værksteder med f.eks. lokal keramik, tøj og mad. Næste stop er Trondheim med den imponerende Nidaros-katedral og den kongelige residens, en af Skandinaviens største træbygninger, Stiftsgården. Dernæst går jeres kør-selv-ferie videre til den smukke by Kristiansund og derfra til Ålesund ad den spektakulære Atlanterhavsvej. I Ålesund kan I nyde en helt exceptionelt smuk arkitektur i jugendstil. Og så til Sognefjorden! Den længste fjord i verden med alle muligheder for at nyde den norske natur, når den er bedst. Bliv ved fjorden eller tag til magiske Jotunheimen med mulighed for en vandretur, I aldrig glemmer. Dernæst skal I til Bergen, som er endnu en arkitektonisk perle i Norge med den smukke maleriske havnefront og gode restauranter, museer og koncerter. Sidste stop på jeres spektakulære bilferie, er Geilo, hvor der er rig mulighed for at brænde det sidste krudt af på f.eks. vandretur eller cykelryg.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

8 destinationer, 10 dage

Fjorde, gletsjer og vandfald

Skøn kontrastfuld kør-selv-ferie i Norge med alt fra norsk arkitektur til norsk natur, når det er bedst!

I starter jeres bilferie i Oslo med mulighed for at tanke godt op på kulturfronten med byens kæmpe udbud af f.eks. museer, arkitektur, restauranter og kirker. Herfra fortsætter jeres kør-selv-ferie videre gennem Dovrefjell, Kristiansund og til Ålesund, der charmerer enhver besøgende med sin smukke jugend-arkitektur. Og fra smuk arkitektur videre til smuk natur. Næste stop er nemlig Geirangerfjord – en natur af den slags, der gør ydmyg og giver klumper i halsen. Her er smukke vandfald af de store imponerende slags, rå og stejle klippesider, grønne bjergsider og smukt, blåt fjordvand. Herfra har I mulighed for at se gletsjeren Briksdalsbreen på jeres vej videre til Sognefjorden – den længste fjord i verden. Også her kan I glæde jer til en fabelagtig natur og mulighed for at se stavkirker med deres pudsige og imponerende arkitektur. Jeres kør-selv-bilferie byder nu på en tur til Bergen, Norges hovedstad frem til slutningen af det 19. århundrede. Byen er Norges andenstørste og er beliggende på grønne og frodige fjeldsider med kig ud over det åbne hav. Herfra går turen tilbage over Eidfjord og til Oslo – med flere muligheder for natur og kultur!

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

4 destinationer, 6 dage

Verdens smukkeste sørejse

Kombinér jeres kør-selv-ferie med en sejltur ned langs Norges vidunderligt smukke vestkyst.

Start jeres bilferie i Norge med en fantastisk køretur op gennem Norge med ophold i Lillehammer og Trondheim. I Lillehammer kan I tage for jer, og der er mange muligheder for at være kulturelle. Der er masser af museer og kulturcentre, og byen vrimler med historiske bygninger. Er I på kør-selv-ferie som familie, ligger Hunderfosen Familiepark kun 13 km uden for byen, og med nationalparkerne Rondane, Jotunheimen og Langsua i nærheden, er der masser af muligheder for at cykle, vandre og ride. I Trondheim kan I besøge den imponerende Nidaros-katedral og Stiftsgården, den kongelige residens, som er en af Skandinaviens største træbygninger. Efter at have nydt Norge i nogle dage til lands, skal I til vands – og I kan godt glæde jer!

Her kommer I nemlig på en del af det, der ofte beskrives som ’Verdens smukkeste sørejse’ ned langs Norges vestkyst. Under denne del af jeres bilferie er der anløb i bl.a. Kristiansund, rosenbyen Molde, jugendstilbyen Ålesund og Florø med en overnatning ombord. I ankommer til Bergen på fjerdedagen – en arkitektonisk perle med malerisk havnefront og massevis af attraktioner, gode restauranter, museer og koncerter. Før jeres kør-selv-ferie går hjemad, har I også en dag i Geilo med gode muligheder for sjove, spændende og hyggelige aktiviteter – for både store og små.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

7 destinationer, 10 dage

Efterår i smukke Norge

Skøn efterårsferie rundt i Norges smukke nature med afstikkere til byens charme og kulturliv.

Med første stop på jeres kør-selv-ferie i Beitostølen kan I overveje, om I skal tage en ekstra overnatning for at få tid til at udforske Jotunheimen National Park. Et smukt og fantastisk område med gode vandremuligheder. Ikke at I kommer til at mangle smuk natur og vandremuligheder på jeres bilferie, for allerede på jeres anden dag i Norge lander I i det smukke fjordlandskab, Sogndal, hvor I både kan vandre, cykle, sejle i kano og fiske. På vej mod Sogndal kan I også tage jer tid til at se den smukke og finurlige stavkirke Borgund fra år 1180 – et helt igennem imponerende bygningsværk, der kan fungere som en fantastisk kulturoplevelse på jeres kør-selv-bilferie. Næste stop er Florø, og herfra går turen videre til skønne Bergen. En stor by med masser af charme. For dem, der elsker at slentre rundt, er det en helt oplagt aktivitet, og ellers byder byen på masser af kultur og shoppingmuligheder. Dernæst skal I til Kinsarvik ved den smukke Hardangerfjord, hvor I ikke må snyde jer selv for en vandretur rundt i det naturskønne område, før I skal videre til Vrådal ved søen Nisser. Her på den næstsidste destination på jeres bilferie i Norge er der rig mulighed for ro og afslapning, før turen går mod Oslo. På vejen mod hovedstaden, jeres sidste destination, kan I se endnu en stavkirke i Heddal, den største i Norge af sin slags.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

7 destinationer, 9 dage

I vikingernes fodspor

Oplev Norges natur og historie på bilferie i vikingernes fodspor…

Lad den spændende vikingefortælling begynde allerede på jeres første destination: Oslo. Her kan I tage på det imponerende vikingemuseum med verdens bedst bevarede vikingeskibe og masser af spændende fund fra vikingetiden. Herfra skal I videre på jeres kør-selv-ferie til Vossestrand ad den ’historiske rute’. I Vossestrand er der en dag til at se ’Njardarheimr’ (efter vikingguden Njardr), en slags levende museum, hvor I kan opleve vikingernes liv og kultur. Herefter går turen videre til Bergen og Haugesund. I Haugesund kan I opleve den rekonstruerede vikingegård Avaldsnes – endnu en slags udendørs vikingemuseum smukt beliggende på en lille ø i idylliske omgivelser. Herfra går jeres bilferie videre til Stavanger med mulighed for flere vikingeoplevelser før sidste destination, Skien.

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.