Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Skiferie med familien i Hovden

Hovden hygger om familien

Snesikre Hovden byder på familie skiferie for børn og voksne i alle aldre og på alle niveauer. 

+8
Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

Men først og fremmest hygger Hovden om hele familien. Uanset om I er til board, trickski, kælk, alpin aftenski eller afterski i alle afskygninger i Hovden by.

Hovden er nemlig en stor og meget familievenlig destination tæt på Danmark og kan med 30 pister i alle sværhedsgrader dække de flestes behov. Også de mere vovede i kraft af de nyanlagte og udfordrende pister på Breivesiden – for slet ikke at tale om terrænparkerne, der leverer underholdning i forskellige sværhedsgrader. Hovden har altså det hele – i bredden og dybden.

Boulevardbrede nedfarter til børn, begyndere og letøvede, knivskarpe pister i rødt og sort samt over 200 km velplejede langrendsløjper og langrendsarena i særklasse.

Endelig har skicenteret et børneområde, som ligger separat og beskyttet fra det øvrige piste- og løjpenet. Her finder man både rullebånd, kælkebakke og andre
aktiviteter for de mindste.

PS: Hovden er oplagt til en skiweekend med vennerne