Dette bør du vide om Hardangerfjorden...
Ved Hardangerfjorden kan du opleve både de store vidder i Hardangervidda og byferie i Bergen – foruden Hardangerfjorden med flotte vandfald og smukke scenarier.
Kombiner byferie i Bergen med den store natur ved Hardangerfjorden
Hardangerfjorden kaldes "Fjordenes dronning", og det forstår man nemt efter en rundtur. Hardangerfjorden forbinder byferie i Bergen og vidderne i Hardangervidda på smukkeste vis: Vand, byliv, vidder – idyl og vildskab.
Hardangerfjorden mellem Bergen og vidderne
Hardangerfjorden er nemt tilgængelig med bilvej langs de fleste kyster og mange betagende udsigtspunkter. På et par dage kommer I langt omkring og har også tid til panoramaer og vandfald langs de mindre befærdede turistveje. Kombiner naturferie på Hardangervidda med byferie i Bergen og lad Hardangerfjorden binde det smukt sammen.
Indtag Hardangerfjorden på et fjordcruise
Et fjordcruise er et must, når du besøger Hardangerfjorden. Du får det største udbytte, når du oplever Hardangerfjorden og dens fantastiske landskab fra vandet. Der er mange tilbud om fjordcruise, bl.a. fra Norheimsund. Eller tag en afstikker ind i den smalle og vilde fjord Fyksesund omgivet af høje fjelde og med vandfald fossende ned over klipperne. I bunden af Fyksesund ligger landsbyen Botnen, der kun kan nås pr. båd.
Hardangerfjorden har masser af vandfald
Vandfaldsbuldren og solglitrende vandskyer er en flot kontrast til fjordens blanke vand. Ved Låtefossen syd for Odda hænger vandtågen ud over landevejen. I Oddadalen, "Fossernes dal", kommer I forbi det ene store vandfald efter det andet. I Husedalen passerer I 4 vandfald på 3 timers vandretur. Vøringsfossen er det mest kendte vandfald ved Hardangerfjorden med et fald på 182 m. Kombiner Vøringsfossen med et besøg på Hardangervidda Naturcenter i Eidfjord. Herfra kan I også følge Eventyrvejen langs Hardangerfjorden til Bergen.
Frugtplantager og bræer ved Hardangerfjorden
Besøg Hardangerfjorden om foråret. Langs kysten inderst i fjorden møder du de flotteste motiver af blomstrende frugttræer i kontrast med vandet i Hardangerfjorden og de golde isbræer. Folgefonn er den tredjestørste bræ på det norske fastland, og dækker 212 kvadratkilometer. Folgefonn kan nås til fods fra Odda og Ullensvang og i bil fra Jondal. Tag med på en guidet tur og få en forunderlig oplevelse på en varm sommerdag. Eller hvad med en dag på ski midt om sommeren på Folgefonn sommerskicenter? Det er kun ca. 2,5 time fra Bergen.
Hold byferie i Bergen – Fjordnorges hovedstad
Bergen – Fjordnorges hovedstad – er et charmerende bekendtskab. Havnefronten i Bergen, "Bryggen", med de historiske hanseatiske pakhuse er et godt udgangspunkt. Bryggen har da også sat Bergen på UNESCOs Verdensarvsliste. I de smalle gyder hænger der stadig en duft af reb og tjære. Fisketorget med gode tilbud er en magnet for bergenserne og turister på byferie i Bergen. Fløibanen midt i centrum bringer dig op til den smukke udsigt 320 meter over byen og havnen. Bergen har også gondolbane til Ulriken med udsigt mod hav og fjeld i udkanten af byen. Tag en slentretur gennem Gamle Bergen med hvide træhuse og smalle gader. Fantoft Stavkirke, Søfartsmuseet og Trollhaugen – komponisten Edvard Griegs hus – kan også anbefales, hvis en byferie i Bergen skal være komplet.
Kombiner natur og byferie ved Hardangerfjorden
Besøg Hardangerfjorden og oplev både de store vidder i Hardangervidda og byferie i Bergen. Det hele bundet sammen af Hardangerfjorden med flotte vandfald og smukke scenarier.
colorline.dk
colorline.no
colorline.de
colorline.com
colorline.se
colorlineferries.nl