Se her hvad du bør vide om Gudbrandsdalen...
Gudbrandsdalen fra Lillehammer til Romsdalen indbyder til en vildmarksferie kombineret med historiske og kulturelle oplevelser i Hafjell, Lom og Lillehammer.
Gudbrandsdalen, fra Lillehammer til Romsdalen er 230 km fjeld og dal til en storslået vildmarksferie
Gudbrandsdalen er et paradis for naturentusiasters aktivferie. Her er kilometervis af stier over fjeldet, langs elve og gennem frodige grønne dale. Tre norske nationalparker omkranser Gudbrandsdalen og indbyder til den store vildmarksferie. Men her er mere end vildmark. Også børn, lystfiskere og kultur- og historieinteresserede kan få store oplevelser i Lillehammer, Hafjell og de andre byer i Gudbrandsdalen.
Natur, kultur- og aktivferie
Gudbrandsdalen er alt det store i Norge. Det er Gudbrandsdalen, der inspirerede Henrik Ibsen til historien om Peer Gynt med musik af Edward Grieg, og Gudbrandsdalen er hvert år ramme for en Peer Gynt Festival. Flere norske kunstnere og forfattere har også forbindelser til Gudbrandsdalen. Besøg Sigrid Undsets hjem Bjerkebæk i Lillehammer, og den folkekære Bjørnstjerne Bjørnsons hjem Aulestad i Gausdal. 2010 er Bjørnstjerne Bjørnson år, da det er 100-året for hans død.
150 årig hjuldamper og stavkirker fra 1200-tallet
Tag med den historiske hjuldamper Skibladner fra 1856 på en tur fra Lillehammer ud på søen Mjøsa. Eller besøg de tre stavkirker fra 1200-tallet omkring Gudbrandsdalen. Garmo Stavkirke i Maihaugen frilandsmuseum i Lillehammer eller Ringebu Stavkirke 60 km nord for Lillehammer. Eller tag turen mod nordvest til Lom, der foruden en smuk gammel stavkirke også rummer Norsk Fjellmuseum med historisk perspektiv på en vildmarksferie.
OL-byen Lillehammer
I den sydlige ende af Gudbrandsdalen ligger OL-byen Lillehammer. Lillehammer var værtsby for Vinter OL i 1994, så her kan du besøge det norske OL-museum. I Gudbrandsdalen kan man også se anlæggene fra OL i Lillehammer, men byen har mere at byde på. Besøg frilandsmuseet Maihaugen, der med over 200 huse gør Norges historie levende. Om sommeren er her arbejdende værksteder og mange udstillinger. Se norsk kunst – bl.a. Edward Munch – i Lillehammer Kunstmuseum. I Hafjell nord for Lillehammer kan du gå tur i Lilleputhammer – en formindsket kopi af Storegata i Lillehammer – eller fornøje familien i tivoliforlystelserne. En aktivferie i Hafjell byder også på 9-hullers golfbane med en helt utrolig beliggenhed og fjeldudsigt.
Vildmarksferie i Gudbrandsdalen
Mod nord bliver dalen mere trang og landskabet vildere. Her sætter naturen dagsordenen for en vildmarksferie med stribevis af spændende aktiviteter. Tag på rafting eller elvepadling i Sjoa, på moskussafari, klatring, brævandring, canyoning, fjeldvandring og kanotur. Tag på en fisketur ud over det sædvanlige til Gudbrandsdalslågen, der er en af Europas bedste fiskeeleve. Eller tilbring en sommerdag på ski på Galdhøpiggen Sommerskisenter ved Jotunheimen.
Aktivferie i Hafjell nord for Lillehammer
I Hunderfossen Familiepark 15 km nord for Lillehammer venter en aktivferie med underholdning for børn og barnlige sjæle. Her er rutchebaner, bilbaner, levende folkeeventyr og eventyrslot, børnenes bondegård og muligheder for rafting. Hafjell Bike Park er obligatorisk for cykelentusiaster på aktivferie. Tager i gondolliften op, venter nye cykeleventyr forude. En aktivferie kan også byde på en tur i bobbanen fra OL i Lillehammer. Om sommeren er der hjul på slæden – og en fart på ca. 100 km/t.
Besøg Gudbrandsdalen og OL-byen Lillehammer
Gudbrandsdalen har hele den norske natur til en vildmarksferie. Tre nationalparker, og historiske oplevelser i Lillehammer – eller få adrenalinen op på aktivferie i Hafjell eller de olympiske anlæg.
colorline.dk
colorline.no
colorline.de
colorline.com
colorline.se
colorlineferries.nl