Start i Geilos barske højland og kør forbi Flåm med den berømte Flåmsbane ved Aurlandsfjorden i Balestrand. Turen til Norangsfjorden går gennem den smalle Norangdal. Kør ad Gamle Strynefjellvegen på vej til Vinstra. Gør evt. et stop i OL-byen Lillehammer på vej til Larvik.
Turen til fjeldbyen Geilo går fra frodigt landbrugsland til barsk højfjeld, og derfra videre til Balestrand. Læg vejen omkring Flåm inderst i den smukke Aurlandsfjord og få cruisehavnen og den verdensberømte Flåmsbane med.
Strækningen Balestrand-Norangsfjorden kalder på hyppige fotostop langs fjorden og på fjeldet, ved sommerskicentret på Stryn og i den smalle Norangsdal.
Fridagen her er perfekt til afslapning eller en udflugt til kystbyen Ålesund, der er kendt for sine smukke huse i jugend-arkitektur.
Fra Norangsfjorden kører I videre over mod Fefor, Vinstra og Gudbrandsdalen gennem et meget varieret landskab med dale, spejlblanke søer og majestætiske fjelde.
Sidste dag går turen ned til Larvik. Tag evt. et hvil i Lillehammer og gå en tur i OL-byen.
Eller slut evt. af med en sidste nat i Oslo, så I får tid til at opleve Norges hovedstad med den smukke beliggenhed ved fjorden.
Bestil på 99 56 19 88