Famileferie E
4 dages fjeld og fjordferie - inkl. Hemsedalskortet og cruise på Sognefjorden.
Hemsedal er en af Norges mest populære fjelddestinationer med toppe helt op til 1.778 m o.h. De fleste kan bestiges - nogen med barnevogn, andre med sved på panden!
En fantastisk kontrast til den grønne dal, den ørredfyldte elv og de venlige Hemsedalsfjelde finder I længere mod vest. Her er landskabet mere vildt og ufremkommeligt, og fjeldsiderne rejser sig stejlt op fra fjordenes grønne vand.
Få det hele med på en dagstur fra Hemsedal. I kører selv og tager f.eks. turen til Flåm via Borgund Stavkirke og Lærdalstunnellen - det tager ca. 2 timer. I Flåm sejler I ud på det flotte fjordcruise kl. 13.15. Undervejs er der stop ved landsbyen Undredal, der huser Norges mindste stavkirke, og herfra sejler I ind i den majestætiske Nærøyfjorden, der nu er på Unesco’s verdensarvliste. Ved Gudvangen i bunden af fjorden venter bussen, der bringer jer tilbage til Flåm på 20 min.
I Flåm skal I tage jer tid til en tur med Flåmsbanen - den utrolige togtur fra Flåm 2 m o.h. til Myrdal 865 m o.h. - bl.a. gennem 20 tunneller.
Hemsedalskortet - aktiviteter og udflugter
Hemsedalskortet er entrébillet til aktiviteter og oplevelser i og omkring Hemsedal - bl.a. en tur med 8-sæders stolelift, sæterliv, guidet fjeldtur og minigolf. Både SognefjordsCruise og Hemsedalskortet er inkluderet i familiepakken.
4 dages Fjeld og fjordferie i Hemsedal
I familiepakken er inkluderet:
• SognefjordCruise
• Hemsedalskortet
OBS! Når I booker familiepakken via telefonen, skal I samtidig oplyse den dato, I ønsker at benytte billetten til SognefjordCruiset.
Bookes denne familiepakke via nettet, bedes I være opmærksomme at billetterne til SognefjordsCruise er gældende på 3. dagen, I er i Hemsedal. Eksempel: Ankomst fredag eftermiddag/aften til Hemsedal. Sognefjordscruise om søndagen.
colorline.dk
colorline.no
colorline.de
colorline.com
colorline.se
colorlineferries.nl