Rejseberetning fra Hotel Ullensvang

Børnene var mange, maden begrænset

14-årige Hans Utne blev bedt om at klare sig selv, satte sig i en båd og roede over Sørfjorden. Fra fødestedet og de 14 søskende i Utne til Lofthus på modsatte side.

Lidet anede han, at der her havde levet en provst, hvis arbejde i løbet af få år skulle få stor betydning for den unge gut. Det var ikke den kirkelige del, men derimod provst Niels Hertzbergs engagement i at skaffe turister til det smukke fjordlandskab i Hardanger.

Hans Utne købte sig et lille stykke land nede ved fjorden. Her opførte han et bådehus. Den unge knøs bemærkede den stigende dampskibstrafik på fjorden, og mente at Lofthus ligesom Odda og Utne burde anløbes.

Med skibene kom turisterne. Hidtil havde de boet i præstegården. Det var billigt – kirkens mand måtte ikke tage betaling – og han kunne desuden fremmedsprog. Som den eneste i området.

Udlejede sin halmseng
Niels Hertzberg døde i 1841 samme år, som den unge Hans lagde til med sin båd. Provstens efterfølger ved Ullensvang Kirke var absolut ikke interesseret i at indlogere turister, og Hans fandt en god forretning i at udleje sin eneste halmseng på dampskibsekspeditionens loft. I 1846 kunne han fordoble kapaciteten, og med det opstod grundlaget for Hotel Ullensvang.

Hans Utne var dumpet lige ned i Hardangers frugthave. Enhver kan forestille sig, hvordan det ser ud, når hundredtusinder af frugttræer står i blomst i maj. Det skal give gæster, og når man så kan tilbyde anløb for dampskibe, var den sag i orden.

Andre veje var der nemlig ikke for turisterne i en tid, da det tog de lokale stortingsmænd en uge at vandre fra hjemmet til rådssamlingerne på Eidsvoll.

Den nu 19-årige Hans Utne var en mand med gå-på-mod, og i årene der fulgte, blev han ikke kun hotelejer og dampskibsekspeditør, men også handelsmand og postmester.

Stadig flere gæster kom til Hotel Ullensvang, og snart stod en ny hotelbygning i dragestil klar med 20 senge.

En stærk pige kom over fjorden
Endnu en båd gled over vandet fra den anden side af fjorden. Den stævnede ud fra Aga, og om bord var yngste datter af Johannes Aga, Norges første bonde-stortingsmand. Brita skulle arbejde hos Hans Utne, men inden længe blev det til bryllup mellem den 37-årige Hans og den 17-årige Brita. De fik 23 børn, hvoraf de 13 voksede op.

Hotel Ullenvangs historie rummer en lang række udvidelser og moderniseringer, men indimellem også nedrivninger for at skaffe plads til det nye. Hele tiden har det drejet sig om at være på forkant af udviklingen. Et eksempel: I 1962 havde 5 af 100 værelser eget bad. Blot 10 år senere var der kun 4 af 100 værelser uden eget bad.

Og på Hotel Ullensvang har slægt fulgt slægters gang. Men ofte er hotelmanden faldet fra tidligere end hustruen. Brita fra Aga blev således enke i 1896, mens hun selv overtog driften frem til 1919, da sønnen Bjarne tog over. Brita døde i 1941. Hun blev 94 år. Det var en stærk pige, de sendte over fjorden næsten hundrede år tidligere.

Sådan har konerne måttet tage over også i de næste generationer, når mændene døde alt for tidligt. Fjerde generation Hans Edmund Utne og hans kone Ina overtog driften i 1969, og har ustandselig været i gang med ændringer og udbygninger. Nu er den daglige drift overdraget til femte generation, sønnen Hans Edmund Utne og hans schweiziske hustru Barbara Zanoni Utne.

Gandhis børnebørn forsvandt
Det var travle, men også spændende år. Hans Edmund Utne kan berette om mange fornemme besøg på hotellet, blandt andre i 1983 den indiske premierminister Indira Gandhi med et følge på omkring 100. Blandt de mange overnattende indere var også Indira Gandhis to børnebørn.

Næste morgen var de forsvundet. Der blev ledt alle steder, men først da en politibåd tog ud på fjorden blev de fundet på en pedalcykel næsten ovre ved den modsatte bred. Tre kilometer fra hotellet. Deres livvagt var rædselsslagen. Han kunne ikke svømme. Under protest fra børnene blev de slæbt tilbage af politibåden.

Kongelige besøg er ikke uvante på Hotel Ullensvang. Det første officielle kongelige besøg i 70 år var i maj 1992, da dronning Sonja var i Lofthus for at markere 200 års jubilæet for Gravensten-æblesorten.

Grieg og komponisthytten
Norske kulturpersonligheder har altid været tiltrukket af stedet og hotellet. Blandt de mest prominente er nok komponisten Edvard Grieg og hans kone Nina. Grieg komponerede nogle af sine kendteste værker her i sin komponisthytte. Den står stadig på hotellets grund med et klaver, som Grieg benyttede, når han underholdt i hotellets røde salon.

Men hytten har været langt omkring, siden Grieg brugte den. Den har været brugt som hønsehus ude på Vestlandet, hvor den blev opsporet af en handelsmand fra Haugesund, der sammen med ungdomsforeningen sørgede for, at den kom tilbage til Lofthus.

I hotellets have ses tre figurer. Forrest Grieg, der kom til Hardanger første gang i 1877. Tre skridt bagefter kommer Nina, og et skridt efter hendes søster.

På hotellet kom også malerne Adolf Tidemann og Hans Gude, hvis mest berømte maleri nok er ”Brudefærd i Hardanger” ved Ullensvang Kirke. Gude malede landskabet og Tidemann personerne. Maleriet, der blev lavet i atelieret i Düsseldorf efter skitser, findes i fem udgaver og flere reproduktioner.

Frøken Mensendieck i Lofthus
Hvad angår motion, så kunne hotellet allerede i 1920’erne tilbyde gæsterne aktiv ferie. Under ledelse af en hollandsk-amerikansk læge, frøken Bess Mensendieck. Kvinden, der blev verdenskendt for sit Mensendieck-gymnastikprogram, boede i mange i Lofthus. Huset, der ligger oppe bag skolen, kaldes i dag for Mensendieck-huset.

Det store, hvide hotel ved Sørfjorden er en historie om en ung guts driftighed, en mand, der så sin tids muligheder, og om en familie, der i generationer med stor flid har bestræbt sig på at føre Hotel Ullensvang videre som et af de bedste familiedrevne hoteller i Norge.

Rejseberetningen er skrevet af journalist Keld Christoffersen