Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

ski in / ski out - Lad bilen stå

Bo lige ved pisten

Nogle af vore hoteller og feriecentre ligger "ski in / ski out" eller "Lad bilen stå". Du vil finde det under "Faciliteter" ved beskrivelsen af de ferieboliger, hvor dette er tilfældet.

ski in / ski out

En del ferieboliger ligger så godt i terrænet, at I kan køre direkte ud på pister/transportløjper eller til skicentret. Dette gælder, de fleste steder, for øvede skiløbere (ikke altid egnet til børn og nybegyndere) og ved optimale sneforhold samt, når vind og vejr ikke har nødvendiggjort grusning/saltning. På feriecentre kan afstanden til transportløjpe/pister/skicenter og kvaliteten af ruten dertil naturligvis variere en del fra bolig til bolig afhængig af beliggenhed i forhold til terræn, veje etc.

Lad bilen stå

Bilen får også skiferie, hvis der står "Lad bilen stå" under Faciliteter i beskrivelsen af feriecentret. Her bor I tæt på pisten, skicentret eller måske ved en transportlift, men må regne med at bære skiene et stykke. Det kan være over en vej, gennem en tunnel eller over snerydningskanter. Vigtigst af alt - det er nem skiferie for hele familien uden parkeringsvanskeligheder eller ski, der skal bakses ind og ud af tagboksen flere gange om dagen.

"ski in / ski out" eller "Lad bilen stå"

Nogle af favoritterne