Ændring og afbestilling
Her kan du læse, hvad du skal foretage dig, hvis du gerne vil have ændret din rejse eller afbestilt den.
Online bestillinger
Du kan ikke længere selv ændre din online bestilling. Tag venligst kontakt til vort kundecenter på 99 56 19 00. Vær opmærksom på eventuelle gebyrer på visse billettyper. Gebyrer oplyses i vort kundecenter.
Economy-Bilpakke
Den billigste måde at rejse mellem Danmark og Norge: Color Line's Economy-bilpakke gælder for antal bookede personer i samme personbil (max. 2 meter høj/5 m lang). Èn vej.
Bilpakke Economy
Rejsen betales ved bestilling. Rejsen kan ændres mod gebyr helt frem til afrejse. Ingen refusion ved afbestilling, men buffet samt siddepladser på Business og Voyager refunderes. Ved ændring betales et administrationsgebyr på DKK 500,- pr. ændring. Eventuel prisdifference mellem oprindelig og ny billetpris kommer i tillæg. Hvis ændringen fører til en billigere pris end oprindeligt, refunderes prisforskellen ikke. Det er ikke muligt at tilmelde ekstra rejsende til en eksisterende booking. Ekstra rejsende skal købe ny billet efter gældende billetpriser. Bliver der færre rejsende til en eksisterende booking, er der ingen refusion.
Bilpakke Flex
Rejsen betales ved bestilling. Rejsen kan ændres/afbestilles uden gebyr indtil 24 timer før afrejse. Eventuel prisdifference mellem oprindelig og ny billetpris kommer i tillæg. Hvis antallet af rejsende ændres er der ingen refusion, og ekstra rejsende skal købe ny billet efter gældende billetpriser. Ved ændringer eller afbestilling mindre end 24 timer før afrejse ingen refusion, men buffet og siddepladser på Business og Voyager refunderes.
Afbestilling:
Afbestilling for Bilpakke Economy:
- Ingen refusion ved afbestilling, dog refunderes buffet samt siddepladser på Business og Voyager.
Afbestillingsregler for Bilpakke Flex:
- Rejsen kan afbestilles uden gebyr frem til 24 timer før afrejse.
- Ved afbestilling mindre end 24 timer før afrejse ingen refusion, dog refunderes buffet samt siddepladser på Business og Voyager.
Afbestillingsgebyr pr. person for 3 døgns billetter, svipture:
- Afbestilling 30-15 dage før afrejse: 10% af rejsens pris.
- Afbestilling 14-6 dage før afrejse: 25% af rejsens pris.
- Afbestilling 5 dage - 24 timer før afrejse: 50% af rejsens pris.
- Afbestilling mindre end 24 timer før afrejse: 100% af rejsens pris
Afbestillingsgebyr pr. person for transportrejser (ikke bilpakker):
- Afbestilling frem til 24 timer før afrejse: Fri afbestilling
- Afbestilling mindre end 24 timer før afrejse: Ingen refusion af billet. Billetten kan før afrejse ændres til en senere rejse inden 12 måneder.
For pakkerejser se afbestillingsbetingelserne nedenfor.
For grupper er der egne afbestillingsregler: Kontakt Color Line på 99 56 19 00.
Afbestillingsforsikring ved sygdom:
Det anbefales at tegne en frivillig afbestillingsforsikring på DKK 55,- pr. person ved bestilling af rejsen.
Afbestillingsforsikringen giver ret til afbestilling, hvis der mindre end 30 dage før afrejse indtræffer pludselig og alvorlig sygdom, ulykkesskader eller død hos den rejsende selv, i dennes husstand eller nærmeste familie (ægtefælle, sambo, børn, forældre, svigerforældre eller søskende), som gør det umuligt eller uforsvarligt for den rejsende at gennemføre rejsen.
Afbestillingsretten gælder også, når ovennævnte hindring rammer en person i den rejsendes personlige følge, og det er urimeligt at kræve at den rejsende skal gennemføre rejsen, uden at vedkommende er med. Den rejsende skal varsle arrangøren eller dennes repræsentant om afbestillingen snarest efter at det er klart, at rejsen ikke kan gennemføres. Forholdet skal dokumenteres ved lægeattest, fremsendt til os senest en uge efter afbestilling.
Den rejsende har krav på tilbagebetaling af det indbetalte beløb med fradrag af prisen for afbestillingsforsikring. Hvis den rejsende har købt en rejseform, hvor rejsens pris er baseret på at to eller flere personer bor i samme værelse eller lejlighed, omfatter afbestillingsforsikringen de tillæg, som ellers ville påløbe som følge af, at den rejsende ikke kan gennemføre rejsen. Arrangøren har ved afbestilling efter denne regel ret til at flytte de øvrige personer til en anden og mindre indkvartering af en standard, der svarer til den bestilte.
Ændring af ferieophold:
Hvis et allerede bekræftet ferieophold ønskes ændret fra ét feriested til et andet, betragtes dette som en afbestilling, efterfulgt af en ny bestilling - og IKKE som en ændring. Er man flere, der rejser sammen på et af vore færdigpakkede ferieophold, men af forskellige årsager ikke rejser på samme rute/afgang beregnes et ekstra ekspeditionsgebyr på DKK 100,-.
Afbestilling:
Ved afbestilling i perioden fra bestilling er foretaget og frem til 40 dage før afrejse tilbagebetales depositum minus ekspeditionsgebyr. Hotelophold: DKK 200,- pr. person. Hytte/lejlighed: DKK 500,- pr. hytte/lejlighed. Ved afbestililng 40-15 dage før afrejse betales udover depositum 50% af rejsens pris. Ved afbestilling 14-0 dage før afrejse er rejsens fulde pris tabt. Påbegyndt rejse refunderes ikke.
Rejsende, som ikke benytter sig af alle ydelser i en færdigpakket rejse, kan ikke kræve nogen tilbagebetaling for ubenyttede ydelser.
Udeblivelse:
Hvis en rejse ikke bliver benyttet, anser Color Line billetten som afbestilt uden mulighed for refusion. På tur/retur rejser forudsættes det, at udrejsen benyttes for også at bruge returrejsen. Returrejsen vil blive annulleret, hvis udrejsen ikke benyttes, og der gives ingen refusion af billet.
colorline.dk
colorline.no
colorline.de
colorline.com
colorline.se
colorlineferries.nl